← ForsidenRelationel Forretningsudvikling™

Begreberne bag IVA

Af Gert Lisbjerg, grundlægger af IVA™. Senest opdateret november 2026.

IVA har sit eget fagsprog, fordi det, vi arbejder med, ikke havde et navn. Her er definitionerne, sådan som vi bruger dem i uddannelsen, i Business Zonen og i arbejdet med virksomheder.

Relationel Forretningsudvikling™

Relationel Forretningsudvikling er den disciplin, der gør virksomhedens relationer til en strategisk kompetence på linje med ledelse, salg og økonomi.

Disciplinen er navngivet og udviklet af Gert Lisbjerg. Den bygger på erfaringen fra over 26 års arbejde med relationer og samler menneskesyn, metode og praksis i ét system.

Relationel Kapacitet™

Relationel Kapacitet er evnen til strategisk at se, forstå, udvikle og aktivere de relationer, der gør strategi og vækst mulig.

Et netværk er det, du har. Relationel Kapacitet er det, du kan. Når evnen er forankret i virksomheden, afhænger væksten ikke af tilfældige møder eller af én enkelt person.

Relationel Fremdrift™

Relationel Fremdrift er loven bag IVA: Alt, hvad du vil opnå i livet, sker sammen med og igennem andre mennesker.

Loven gælder, uanset om man arbejder bevidst med den eller ej. Forskellen ligger i, om relationerne opstår tilfældigt eller bliver designet.

Relationens Funktion™

Relationens Funktion er princippet om, at relationer vælges ud fra den funktion, de har for målet, ikke ud fra titel eller branche.

Det afgørende spørgsmål er ikke "hvem kender du?", men "hvilke relationer gør din strategi mulig?". Princippet går på tværs af hele IVA.

De 6 NetværksZoner™

De 6 NetværksZoner er IVAs metode til at kortlægge, prioritere og aktivere de relationer, en virksomhed har brug for.

Zonerne er Ambassadørzonen, Vækstzonen, Mentorzonen, Kundezonen, Sparringszonen og Rådgiverzonen. Vækstzonen, de strategiske samarbejdspartnere, er den vigtigste.

VækstGiver™

En VækstGiver arbejder med en metode, der gør dem til en attraktiv samarbejdspartner, og skaber strategisk værdi for sig selv, sine partnere og relationen imellem dem.

Det er adfærden i IVA. Deltagerne i IVA Relationel Uddannelsen certificeres som VækstGivere.

Relationel tilfældighed

Relationel tilfældighed er det, der sker, når virksomhedens vækst afhænger af, hvem man tilfældigvis møder.

Det er det problem, IVA løser. Konsekvensen er relationel sårbarhed: når de vigtige relationer kun findes hos én person, forsvinder de med personen.

Ingen Vinder Alene™

Ingen Vinder Alene er bevægelsen bag IVA og den overbevisning, at ingen lykkes alene.

Bevægelsen er grundlagt af Gert Lisbjerg. Den hviler på et menneskesyn om, at mennesker vokser, når de har en plads og en funktion.

Den første samtale

Hvilke relationer skal gøre din strategi mulig?

Fortæl os, hvor din virksomhed står, og hvor I vil hen. Så tager vi en samtale om, hvad der skal til, og hvor IVA kan bidrage.

Tal med GertEller ring på +45 81 18 82 66